Efter stor succes med vores SingleNight events i januar, besluttede vi at prøve at udvide konceptet til endnu flere byer rundt om i Danmark henover "sommerperioden". Planen var at lave events på lørdage i Aalborg, Slagelse, Aarhus, Holbæk, København, Vejle, Odense og Helsingør. Og derudover overvejede vi også om vi skulle prøve det af i Esbjerg og Herning.
Det viste sig desværre ret hurtigt, at events på lørdage i sommerperioden ikke var så god en idé alligevel, da der var MANGE personer som var forhindret i at kunne deltage, fordi de skulle til diverse konfirmationer, bryllupper, familiefester og festivaler m.v., hvilket betød at vi desværre måtte aflyse eventet i en del af byerne grundet for få tilmeldinger. Generelt var der omkring 25-35 personer tilmeldt i alle byerne, hvilket jo egentlig er ret flot når det i mange byer var allerførste gang vi prøvede det af, men dog ikke nok tilmeldte til, at vi følte at vi kunne give deltagerne dét event som vi havde sat os for (at man som single kan møde en masse nye mennesker på én aften).
Vi lavede events i København og Aarhus hvor omkring 100 singler var med, og det gik som altid super godt, - men vi måtte beklageligvis aflyse eventet i de andre byer, og derfor også droppe idéen om at prøve det af i Esbjerg og Herning.
Events på lørdage giver super god mening i f.eks. januar/februar og oktober/november, men i sommerperioden er det meget bedre på f.eks. onsdage eller torsdage, det ved vi nu, så det vil vi tage højde for, når vi planlægger events fremover. :-)